Brændstof til kogegrej

Uanset om du skal varme en enkelt kop vand til kaffen eller lave det store måltid mad til en hel flok personer, så skal der brændstof til. Dit kogegrej er ganske ubrugeligt, hvis du har glemt dit brændstof derhjemme.

Her på siden kan du finde alt vores brændstof til kogegrej fra de kendte mærker:

  • Jetboil
  • Trangia
  • MSA

Husk at vælge den rigtige type brændstof til kogegrej og at overveje, hvilke forhold du skal lave mad under. Vi har brændstof til køkkengrej, om du så skal afsted i de varmeste sommermåneder eller skal på eventyr i minusgrader.

Mere information om Brændstof til kogegrej

Lav mad i det fri med Outdoorpro

Til de fleste brændere vil du skulle bruge en form for gas som brændstof, før du kan starte madlavningen. Vi har selvfølgelig forskellige former for brændstof på lager, så du kan komme i gang med at lave mad under åben himmel.

Når du tager gas med dig, så er gassen under så højt tryk, at det er flydende i beholderen. Du drejer på knappen på beholderen, så trykket i beholderen falder, og gassen vil fordampe.

Hvis du slutter gas til din brænder, vil du få en god flamme til at koge vand over eller lave mad på. Vi har hos Outdoorpro et bredt udvalg af forskellige typer af gas, der er udviklet til forskellige situationer og vind-, vejr- og temperaturforhold.

Hvilken type brændstof skal du vælge?

Der findes 3 forskellige typer af brændstof, som du kan bruge til dit kogegrej. Her får du en overskuelig gennemgang af mulighederne, så du kan vælge det rigtige produkt til dine kokkerier i den fri natur. Det hjælper dig til at vælge den rigtige type, så du får udnyttet energien og effektiviteten bedst muligt.

Power Gas

En af de allermest brugte typer gas til køkkengrej er Power Gas. Det består af et mix af propan og isobutan, der giver en god start på varmen, når du laver mad i det fri.

Power Gas er mest effektivt i de 3 varmeste måneder af året, men selvom temperaturen når under 0 grader, kan gassen sikre højt nok tryk til din brænder.

Med Power Gas får du en alsidig gas, der ganske vist fungerer bedst i sommermånederne, men som fint kan tages med på alle former for eventyr – også når temperaturen er ustadig og varierende.

Sommergas

Skal du på eventyr i den danske sommer eller rejse til varmere himmelstrøg, er sommergas det bedste valg til din brænder. Sommergas består af propan og butan, der er optimeret til sommerens forhold med temperaturer mellem 15 og 40o C.

Andre gastyper kan blive for voldsomme i varmen, så du forbruger mere gas end nødvendigt og mister noget på effektiviteten. Du undgår derfor mange problemer, hvis du vælger sommergas til de rigtige forhold.

Vintergas

Det giver måske sig selv, at vintergas er særligt effektivt i kuldegrader og vintervejr. Ligesom Power Gas er vintergas et mix mellem propan og isobutan, der med en særlig udviklet VaporMesh-teknologi kan fungere helt ned til -22o C.

Skal du på eventyr i vintervejr eller op i højder, hvor temperaturen er lavere, er vintergas det rigtige brændstof til dit kogegrej. Er der risiko for minusgrader under -22 grader, så anbefaler vi i stedet, at du vælger en multi-fuel brænder.