Vi bygger om i dag. Beklager, hvis det roder :-)
Sea to Summit Spark Series - Sp I Regular Silver
Sea to Summit Spark Series - Sp I Regular Silver
Sea to Summit Spark Series - Sp I Regular Silver

Sea to Summit Spark Series - Sp I Regular Silver

Sea to summit
2699.00 DKK

På lager - Leveringstid: 2-3 dage

Du kender godt dilemmaet når eventyret kalder. Du har brug for en sovepose, men heller ikke har lyst til at den skal tynge i rygsækken når du bevæger dig hurtigt gennem terrænet. Med en vægt på kun 350 gram (regular længde) og en komforttemperatur for mænd på 8 grader er Spark SPI det oplagte valg for letvægtsvandreren uanset om turen går til Caminoen, GR20 på Korsika eller Skåneleden.

Maksimal varme for minimal vægt, det er kendetegnet for Spark soveposerne fra Sea To Summit. SPI er den mindst varme pose i serien og med komforttemperatur for mænd på 8 grader er den det oplagte valg til turene i den lune periode eller som varmeforstærker i 3-sæsonsposen på vinterfjeldturen.

Spark SPI er syet i en tæt mumiefacon i et ultratyndt 10 denier Pertex® Quantum® nylon ydermateriale som giver minimal vægt og fylde. De gennemsyede kamre giver en let konstruktion og et rigtig fornuftigt forhold mellem vægt, fylde og isoleringsevne.

Materialevalg i Sea to Summit Spark 1

Fyldet leveres af 90/10 europæiske gåsedun i høj kvalitet med en fillpower på hele 850+. Dunene er oven i købet Ultra-Dry Down behandlet, en vandafvisende polymer imprægnering som betyder at dunene i våd tilstand beholder 60% mere fylde og optager 30% mindre fugtighed end ikke imprægnerede dun. Fyldet er placeret med 55% på oversiden af posen og 45% på undersiden hvor underlaget hjælper med isoleringen.  

De anvendte dun er naturligvis RDS (Responsible Down Standard) certificeret. RDS er en uafhængig organisation som sikrer at de dun som benyttes kommer fra gæs som har haft et ordentligt liv. Det betyder at de har haft ordentlige forhold, haft mulighed for at udvise naturlige adfærdsmønstre og ikke har været udsat for smerte eller frygt. Certificeringen indeholder også sporing af produktet tilbage til de enkelte opdrættere. Du kan læse mere på http://responsibledown.org/

Indermaterialet i Spark SPI er et blødt og komfortabelt, men stadig let, 15D nylon materiale. Vi anbefaler uanset at du anvender en lagenpose i silke (lettest og mest åndbar) eller microfiber (billigere og mere slidstærkt) for at skåne soveposen mod smuds og slidtage.

Ekstra detaljer:

Spark SP 1 har en tætsiddende hætte med tilsnøring, en kort 1/3 længde lynlås i venstre side og en rummelig fodende.

Soveposen leveres med kompressionspose i Ultra-Sil nylon og en rummelig opbevaringspose til brug mellem eventyrene.

Mål og vægt:

  • Vægt: 350 gram
  • Fyldvægt: 180 gram
  • Maks. brugerhøjde: 183 cm
  • Skulderomkreds: 146 cm
  • Hofteomkreds: 126 cm
  • Fodomkreds: 88 cm
  • Pakposens størrelse: 1,5L

EN13537 soveposenorm:

  • Comfort temperatur: +12 gr C
  • Transition temperatur: +8 gr C
  • Risk temperatur: -5 gr C

Definitioner:

Comfort temperatur: Laveste temperatur en standard kvinde under standard betingelser, kan ligge afslappet på ryggen med armene langs siden i soveposen, og ikke føle sig kold.

Transition temperatur: Laveste temperatur en standard mand under standard betingelser, kan ligge krøbet sammen i soveposen, og ikke føle sig kold.

Risk temperatur: Laveste temperatur en standard kvinde under standard betingelser, kan ligge i soveposen, og kun have risico for forfrysninger og hypotermi, men ikke vil dø af kulden.