MSA Sordin

Pas godt på dine ører med et godt høreværn fra den svenske producent MSA Sordin. MSA Sordin er et verdensomspændende mærke, der har mere end 30 års erfaring med at udvikle og producere professionelle høreværn og andet beskyttelsesudstyr fra halsen og opefter.

Både topprofessionelle militærfolk, jægere og almindelige udendørsentusiaster kan med stor fordel gøre brug af høreværn, når de skal ud steder, hvor der kan forekomme høje lyde.

Med et godt høreværn fra MSA Sordin er du sikker på, at din hørelse er beskyttet bedst muligt.

Mere information om MSA Sordin

MSA Sordin beskytter din hørelse

Hos OutdoorPro kan du finde smarte høreværn fra MSA Sordin, og vi anbefaler dem, uanset om du er professionel eller amatør. Kvaliteten er i top, og det er afgørende, hvis du skal holde din hørelse i god form. MSA Sordin tilbyder:

  • En række af forskellige smarte høreværn
  • Testet og dokumenteret høj kvalitet
  • Lang erfaring med både store og globale kunder

Som forbruger får du en lang række fordele ved at vælge et høreværn fra MSA Sordin. De er nemlig både:

  • Komfortable selv over lang tids brug
  • Giver justeringsmuligheder for en ekstra behagelig pasform
  • Moderne i designet
  • Har dokumenterede lyddæmpende egenskaber

Er du på udkig efter gode høreværn, kan du med stor fordel vælge et par fra det verdensomspændende svenske brand. Vi har en lang række produkter fra MSA Sordin, så du let kan finde den helt rigtige model til dine eventyr med ekstra lyd på.

MSA Sordin fra begyndelsen til nu

MSA Sordin er en svensk producent af beskyttelsesudstyr, der har været på markedet i mere end 30 år. De mange år i branchen har givet en unik indsigt i ikke kun markedet, men også udviklingen af høreværn og andet beskyttelsesudstyr til professionelle folk.

Oprindeligt tog MSA Sordin sine spæde skridt i 1912 efter en mineulykke. John Ryan og George Deike ville forhindre, at der kunne opstå flere lignende situationer, og derfor startede de ud med at lave pandelamper til minearbejdere.

I 1914 grundlægges virksomheden, der efterhånden har udvidet sortimentet, så det dækker forskelligt beskyttelsesudstyr. I dag er virksomheden MSA og Sordin slået sammen til et stort brand, der laver udstyr til både professionelle og amatører, der vil passe bedst muligt på dem selv og deres sanser.

Omhyggeligt testet i laboratorium og felten

MSA Sordin foretager selv omhyggelige tests af deres beskyttelsesudstyr i deres egne laboratorier. Alt deres udstyr har certificeringer i forhold til holdbarhed og lyddæmpende egenskaber, så du er garanteret topprofessionelt udstyr. Alle specifikationer er nøje udvalgt og udviklet, så du får det bedste af det bedste.

Høreværnet blev fast inventar efter industrialiseringen, hvor det blev klart, at høje lyde havde en negativ effekt på hørelsen. Hvor høreværn oprindeligt blev skabt til udelukkende at holde støj på et minimum, er høreværn i dag udstyret med ekstra mange smarte funktioner.

Du kan blandt andet finde høreværn, du kan bruge til at høre radio med, har AUX-stik og med indbygget mikrofon. Vi forhandler mange forskellige modeller fra MSA Sordin, så det er op til dig, hvad der opfylder dine behov.

Hvorfor bruge høreværn?

Måske har du allerede tænkt meget over, om et par høreværn overhovedet er brugbare. Kort og godt er svaret: Ja. Høreværn er ekstremt nyttige, hvis du vil beskytte din hørelse mod skader.

Hvis du ikke anvender høreværn under høje lydforhold, kan du risikere at få en decideret støjskade. Det er ikke kun generende, men kan give dig problemer med at høre vigtige ting resten af livet.

En støjskade er en skade af det indre øre, der ikke kan hele af sig selv. Du er med en støjskade tvunget til at gå med nedsat hørelse, hvis du først får den, og det kan også udvikle sig til tinnitus. Derfor bør du passe rigtig godt på din hørelse, så du kan beholde den resten af livet.

Der er mange steder, hvor du kan risikere at udsættes for høje lyde, der kræver høreværn. Det er blandt andet relevant at bruge høreværn, hvis du ofte befinder dig på større byggepladser, i fly, til koncerter og andre steder, hvor lydniveauet hurtigt stiger.

Komfortable høreværn til alle situationer

Et par høreværn skal være så komfortable, at du rent faktisk får dem på, når din hørelse er udsat. Med ekstra fokus på komfort, får du de bedste betingelser for at klare opgaver, selv under ekstreme lydforhold.

Når du skal ramme plet under jagten eller skydetræningen, vil du nemt kunne koncentrere dig med behagelige høreværn. Koncentrationen kan nemlig hurtigt ryge, hvis du oplever ubehag eller smerter undervejs.

Med fokus på blød polstring og en optimal facon får du ekstra komfort, hvis du vælger høreværn fra svenske MSA Sordin. Alle deres høreværn er udviklet, så de har en god pasform og ikke klemmer nogle steder. Du kan derfor komme i mål – eller ramme målet – med MSA Sordin over ørene.

Find de rigtige høreværn til dine behov

Hvis du skal bruge et par høreværn i bestemte situationer, så er det vigtigt at kende støjniveauet. Høje lyde og larm måles i decibel, forkortet dB, og du kan i dag let finde apps og andre hjælpemidler, der kan måle støjniveauet for dig.

Du tror måske, at høreværn beskytter dig mod al støj, men de fjerner ikke al lyd. Vil du vide, hvor effektivt dine høreværn lukker larm og høje lyde ude, så skal du bruge en SNR-værdi, der svarer til, hvor meget støj høretelefonerne dæmper.

Når du har både støjniveauet i dB og SNR-værdien, kan du trække SNR-værdien fra støjniveauet for at finde ud af, hvor meget larm du udsættes for med høreværnet på. Det er bedst, at lydniveauet ligger på omkring 70 til 75 dB, hvis du skal beskytte din hørelse.

Under vores produkter fra MSA Sordin kan du læse op på hvert høreværns specifikationer og let regne ud, hvilke der er mest effektive til dine behov. Har du brug for hjælp, kan du også altid kontakte os. Vi guider dig gerne i vores udvalg af MSA Sordin, så du kan finde det perfekte høreværn.

Hold hygiejnen i top

Går du med dine høreværn stort set hver dag, vil de blive udsat for både varme, fugt og skidt. Derfor er det en god idé, at du holder dine høreværn rene og hygiejniske med det smarte ekstratilbehør, som MSA Sordin laver til deres udstyr.

Du kan blandt andet finde ekstra puder og indlæg i vores sortiment, som du kan skifte ud med. Det giver dine høreværn nyt liv og sikrer en god hygiejne, så du altid er klædt ordentligt på til selv udfordrende omgivelser.

Køb dine høreværn hos OutdoorPro

Uanset om det er larmen i børnehaven, de lange flyrejser eller skydebanens insisterende støj, så er du godt beskyttet med høreværn fra MSA Sordin. Vi forhandler mange forskellige modeller fra det anerkendte mærke, der leverer beskyttelsesudstyr til hele verden.

Har du brug for at læse op på produkterne, kan du klikke på dem, der ser fristende ud. Du kan også altid kontakte os hos OutdoorPro, hvis du har brug for hjælp til at finde det helt rigtige høreværn. Vi har mange års erfaring med at hjælpe både professionelle og amatører, der skal bruge godt udstyr til arbejde eller fritid.

Pas på dig selv og din hørelse med et par behagelige høreværn fra MSA Sordin her hos OutdoorPro.