Guide til hvordan du plejer dine Blundstone støvler
Dine støvler fra Blundstone fortjener masser af pleje, så de kan holde for evigt!
Blundstones støvler er super lækre og behagelige at gå i, men kræver stadig pleje for at holde sig på toppen. Hvis de behandles ordentligt, kan de til gengæld holde stort set for evigt - så gode er de! Støvlerne er lavet af læder med forskellige former for finish; ruskind, nubuck og lærred. Hver især har brug for særlig pleje for at holdes rene og nydelige.
Følg vores tip nedenfor for at give dine støvler fra Blundstone den rigtige pleje
1. Rengøring af støvlerne
- Først skal du fjerne eventuelt snavs på dine støvler ved hjælp af en blød børste eller en fugtig klud
- Derefter skal du lade dem lufttørre i tempererede omgivelser
- Sørg her for, at dine støvler ikke står i direkte sollys eller op af et varmeapparat, som vil ødelægge læderet.
2. Rengøring og pleje af læderet
- Brug en voks, spray eller creme til læder, som vil hjælpe med at opretholde fugtigheden i læderet på dine støvler. Hvis du bruger en farvet skocreme for første gang, kan du prøve det på et lille område af støvlen for at kontrollere, om det ændrer farven eller udseendet på støvlen
- Hvis du bruger en skosvært, skal du påføre en lille mængde af læder-cleaner på en klud eller børste, hvorefter du gnider det på støvlen i en cirkulær bevægelse
- Husk at tørre resten af så der kun er påført et tyndt lag på støvlerne.
- Lad dem herefter tørre igen.
3. Rengøring og pleje af Ruskind
- Brug en blød ruskindsbørste til at skrubbe overfladepletter eller snavs af støvlerne
- Hvis du har nogen slidmærker, kan de fjernes med et neutralt viskelæder
- Du skal blot gnide med viskelæder og tørre støvlen af, så viskelædersmulderet er væk
- Dyp derefter en blød pensel eller klud i lidt vand og hæld en lille mængde af ruskind og læder-cleaner på pletterne
- Rens Blundstone støvlerne, men sørg for at holde øje med de rensede pletter, så de ikke skifter farver
- Dup skoene med et rent håndklæde for at fjerne overskydende fugt - lad det lufttørre
- Når støvlerne er tørre skal du anvende en vand- og pletafvisende spray på støvlerne for at hjælpe med at forlænge deres liv
- Noget ruskind skal helst behandles inden det tages i brug.
- Det er en god idé at imprægnere støvler regelmæssigt - på den måde beskytter du læderet mod misfarvning
- Hvis læderet bliver vådt, så lad det tørre naturligt inden der foretages rengøring
4. Rengøring og pleje af Nubuck
- Først bruges en tør nubuck-klud til at fjerne overfladesnavs
- Børst derefter med en nubuck-børste
- Det er vigtigt, at du bruger cirkulære bevægelser og kun børster et par sekunder på hvert område
- Hvis du har nogen slidmærker kan du fjerne dem med et neutralt viskelæder
- Du skal blot gnide med viskelæder og tørre støvlen af, så viskelædersmulderet er væk
- Dub støvlerne med et rent håndklæde for at fjerne overskydende fugt - lad dem herefter lufttørre
- Anvend en nubuck vand- og pletafvisende spray på støvlerne for at hjælpe med at forlænge levetiden af dem
- Husk at det er en god idé at imprægnere støvlerne regelmæssigt - på den måde beskytter du læderet mod misfarvning
- Hvis læderet bliver vådt, så lad det tørre naturligt inden der foretages rengøring
5. Rengøring og pleje af Canvas
- Børst forsigtigt støvlerne fri for pletter og snavs med en blød børste
- Hvis du har en ekstra tandbørste liggende, kan denne også bruges
- Dyp en klud eller en blød børste i noget varmt vand, og rens hele overfladen på støvlen
- Kom noget toiletpapir eller køkkenrulle ind i dine støvler og lad dem lufttørre - på den måde hjælper du med at opretholde deres form når de tørrer
Ekstra tips og tricks til pleje af dine støvler
- Læg ALDRIG dine støvler fra Blundstone i en tørretumbler, og lad dem ikke tørre op ad en brændeovn. Hvis du gør dette er der risiko for, at læderet udtørrer, samt at du skader slåen på støvlerne
- Tør ALDRIG dine støvler ved åben ild eller kunstig varmekilde, da dette kan medføre, at læderet udtørrer og derved hærdes og skrumpes, og derefter knækker/sprækker. Forestil dig et vindue der tørrer og bliver til en rynken rosin - det er faktisk det samme som sker med læderet når det udtørres ved kunstig varme og ikke får noget fugtgivende pleje. Derfor skal du altid tørre dine støvler naturligt ved stuetemperatur.
- Opbevar altid dine støvler et velventileret og køligt sted, væk fra sollys og varme som kan risikere at udtørre læderet.
- Du skal bruge en lædervoks på dine støvler når de har brug for det. Hvis dine støvler ser lidt slidte eller tørre ud, skal du altid huske at bruge en balsam for at tilføre læderet fugtighed.
- På samme måde skal du bruge en ruskindsbeskytter på dine ruskindstøvler når de ser slidte ud, og før du bruger dem på en regnvejrsdag eller en solrig dag.
- Undgå at udsætte dine støvler for kemisk forurening. Opløsningsmidler, stærke syrer og alkalier vil gøre uoprettelig skade på læderet, mens almindelige stoffer som mælk og salt også er meget skadelige. I tilfælde af eksponering for dette skal støvlerne renses straks!
- Du bør kun bruge produkter til vedligehold af dine sko, der er i god kvalitet, og der er specifikke til behandling af dine støvler.
Hvis du vil se vores udvalg af Blundstone, så klik her for at gå til vores sortiment.