Sommersoveposer
Sommermånederne indbyder til skønne oplevelser i det fri, og det er både spændende og hyggeligt at kunne overnatte udenfor, når temperaturen stiger.
Vil du sikre dig for natten en sommeraften, så er en sommersovepose et godt valg. Den er både let og kompakt, mens den holder dig behageligt tempereret under søvnen. Det sikrer god søvn, så du vågner udhvilet og godt tilpas op, om det er på lejrskole, backpacking gennem Europa eller bare i telt i baghaven.
Hos OutdoorPro har vi lækre sommersoveposer i sortimentet, så du kan blive helt klar til overnatningerne i de varme sommermåneder.
Mere information om Sommersoveposer
Derfor skal du bruge en sommersovepose
Det er måske fristende kun at investere i én sovepose, hvis du ikke overnatter i det fri så ofte. Du kommer dog hurtigt til at fortryde det, hvis du en varm sommernat ligger og sveder tran i din vintersovepose, der er alt for isolerende. I sidste ende kan det ødelægge din søvn, så du hverken har energi eller overskud til den næste dags udfordringer.
En sommersovepose egner sig bedst, hvis du skal overnatte ved temperaturer over 10 til 15o C. Du skal derfor bruge sommersoveposen i de varmeste måneder af året, når der ikke er behov for vild isolering. Den vil være let og luftig, så du kan få beskyttelse for natten, uden du overopheder i teltet.
Kompakt og letvægts sommersovepose
Fordi en sommersovepose ikke skal levere samme grad af isolering som en vintersovepose, vil sommersoveposen ofte være både lettere og mere kompakt. Det er en stor fordel, hvis du vil overnatte over længere tid i det fri og skal have meget andet oppakning med dig. Særligt hvis du selv skal bære det hele til lejren.
Med fyld af dun eller fiber?
Sommersoveposer fra OutdoorPro fås både med fyld af dun eller fiber alt efter, hvad du foretrækker. Der er fordele og ulemper ved begge typer fyld, så det er op til dig, hvad der passer bedst.
Dun har en rigtig god isoleringsevne i forhold til vægt, og du kan komprimere din dunsovepose meget, uden der går egenskaber tabt. Dog egner dun sig bedst, hvis det er køligere udenfor, og isolering er afgørende. Det er vigtigt at lufte din sovepose efter natten, hvis den har dunfyld, da fyldet ikke kan tåle at være fugtigt i længere tid.
Det smarte ved en sommersovepose med fiberfyld er, at den er mere hårdfør overfor særligt vand og fugt. Fiberfyldet er en klar fordel, hvis du skal overnatte steder, hvor der er høj luftfugtighed, eller det regner. Du skal nemlig ikke bruge lige så meget tid på luftning og tørring efter natten.
Prisen for fiberfyld er dog en øget vægt, da det ikke kan komprimeres i samme grad som dun uden at miste de isolerende egenskaber.
Ekstra detaljer ved vores sommersoveposer
En sommersovepose er ikke bare en sommersovepose, for de har forskellige fordele og ekstra funktioner, der kan gøre den ene model mere attraktiv end den anden.
Myggenet
Med et indbygget myggenet slipper du for at blive spist af myg en sommeraften. Myggenet kan fås både som en integreret del af soveposen, men du kan også købe dem ved siden af, hvis du ikke altid har behov for det.
Lynlås i bunden
Med en ekstra lynlås i bunden af din sommersovepose, kan du let lufte den ud, hvis du får det varmt om natten. Den ekstra åbning vil lade luften cirkulere bedre i posen, så du ikke overopheder.
Forlæng sommersoveposens brug
Når foråret byder på solskin, og vejret holder sig lunt langt ind efteråret, kan du stadig få masser af brug ud af din sommersovepose. For nogle mennesker er sommersoveposen også rarest, fordi de hurtigt får det varmt i vintersoveposer, når der ikke er minusgrader udenfor.
Vil du forlænge brugen af din sommersovepose, kan du let supplere med en lagenpose for ekstra isolering. Lagenposen kan øge isoleringsevnen med op til 5o C, så du kan bruge den i kombination med sommersoveposen og få ekstra varme.
Hvis temperaturen sniger sig endnu højere op, eller du skal ned i sydens sol, kan du også smide soveposen og nøjes med din lagenpose, så du ikke får det for varmt.
Bliv klar til sommeren med sommersoveposer
Hos OutdoorPro.dk har vi et bredt udvalg af sommersoveposer i høj kvalitet. Vi ved, hvor vigtig en god nattesøvn er for energien og motivationen, når vi befinder os på eventyr eller opgaver i naturen. Derfor går vi ikke på kompromis med den kvalitet, vi tilbyder dig, når du skal vælge sommersovepose.
Du finder soveposer fra mange kendte mærker som Sea to Summit, Nordpol og naturligvis Carinthia hos os. Ligeledes har vi også et bredt udvalg af soveposer, du kan bruge i 3 sæsoner lige her.
Brænder spørgsmålene sig på, kan du altid kontakte os. Vores kundeservice vil altid gerne hjælpe med at svare på dine spørgsmål og vejlede dig i vores udvalg.