Økser

Skal der hugges brænde til lejrbålet, laves bivuak i skoven, eller vil du kunne snitte en ske, når du mangler en på turen? Med en af vores kvalitetsøkser får du et godt redskab, der har mange praktiske funktioner på de spændende ture ud i naturen.

Vores kvalitetsøkser er skabt til at holde, så du kan få glæde af en skarp økse mange år ud i fremtiden. Vi forhandler mange forskellige modeller, så det er nemt at finde den helt rigtige til dine behov.

Mere information om Økser

Elsker du friluftslivet, så er en økse ofte et rigtig godt redskab at huske på farten. Hos os finder du praktiske økser til alle dine udendørsoplevelser uanset behovet.

Vi forhandler både helt klassiske økser med træhåndtag, men du finder også kombinerede modeller i vores sortiment. De gemmer på ekstra funktioner, så du skal huske færre ting, når du skal afsted.

Hvis du har brug for flere redskaber i ét, så kan du med fordel kigge vores sortiment igennem. Vi har både kombinerede kniv og økse-sæt og modeller med praktisk strygestål, der gør overlevelseschancerne højere, når du er ude i det blå.

Kig vores store udvalg af økser igennem, og læs meget mere om hver enkelt model under produktet.

Hvad kan du bruge en økse til?

Der kan være mange grunde til, at du overvejer at investere i en af vores kvalitetsøkser. Redskabet har mange funktioner, og de kan være en stor hjælp, når du dyrker outdoor-livet.

Grundlæggende bruges økser i stort omfang til at:

  • Fælde små træer
  • Kløve brænde
  • Flække pindebrænde
  • Udhule og tilpasse stykker træ
  • Ekstremsport (Timbersports).

Den består som udgangspunkt af et skaft, ofte i træ, og et hoved. Hovedet er særligt formet, så det har en skarp æg, mens bagenden kaldes for ”nakken”.

Sådan vælger du den rigtige økse

Der findes mange forskellige typer af økser, der er fremstillet til bestemte opgaver. Samtidigt kan din styrke have betydning for, hvilken økse der er lettest at håndtere for dig.

Har du flere behov, kan det være nødvendigt med forskellige udgaver til hvert formål. Det kan være svært at finde en økse, der både kan flække brænde og bruges til at snitte med. Derfor kan det anbefales, at du ikke går ned på udstyr, hvis det skal være nemt og overskueligt at anvende redskabet til dine projekter.

Under alle vores spændende produkter kan du læse meget mere om den enkelte model. Det gør det nemmere at sammenligne de forskellige økser i vores store sortiment, så du kan finde den helt rigtige til dine behov.

Stor eller lille model? Hvad skal jeg vælge?

Det er værd at overveje, hvad du skal bruge din økse til, før du vælger en fra vores store sortiment. Skal du ofte have din økse med på farten, så kan det bedst betale sig med en kortere letvægtsmodel. En mindre model vil fylde mindre og ikke veje så meget i rygsækken, hvis du skal have meget oppakning med på dine ture ud i den vilde natur.

Har du derimod brug for en større og mere effektiv økse til at hugge brænde eller andre opgaver, så kan du også finde store modeller hos os.

I oppakningen vil øksen ofte være en af de tungeste genstande, hvis du går op i størrelse. Fordelen ved større økser er, at du får et længere skaft, der giver et bedre sving, når du eksempelvis hugger brænde. Det længere skaft giver også en afstand mellem dig og øksehovedet, så du kan minimere risikoen for skader.

Økser til at hugge brænde

Et af de mest almindelige formål med at købe økser er, at du gerne vil kunne hugge og flække brænde til lejrbålet. Hvis du vælger en mindre og mere kompakt håndøkse, så kan den godt klare mindre mængde brænde på de kortere udendørsture.

Skal du bruge brænde i større mængder, bør du gå op i størrelse. Det letter dit arbejde betydeligt, så du hurtigt kan få lavet en passende mængde brænde, og du ikke løber tør midt nat.

Øksens hoved vil ofte have en runding, så æggen let glider ned i træet og skiller det fra hinanden, fremfor at hugge mindre afgrænsede spåner af. Vil du kunne snitte skeer omkring lejrbålet, kan du vælge en snedkerøkse. En snedkerøkse er nem at styre og lavet til træarbejde.

Husk at vedligeholde din økse

En økse er et redskab, der kræver en smule vedligeholdelse. Når du har brugt din økse, så bør du altid rengøre den for snavs og tørre den, så den ikke er våd og risikerer at ruste. Æggen skal holdes skarp og fri for skader, der gør den sløv.

Følger der en praktisk skede med til din økse, så bør du altid anvende den. Skeden vil nemlig beskytte ikke kun øksen, men også dig mod skader.

Du skal holde øksen skarp, så den altid er klar til brug. Hos os kan du også finde praktiske slibesten, der passer i en lomme. Med slibesten på dig kan du altid sikre dig, at æggen er skarp, så du kan kløve brænde og ordne dit sovested.

Økser er meget tilgivende og kræver ikke meget anden vedligeholdelse end at blive slebet for at holde den funktionel. Det er derfor et godt redskab at have ved hånden i mange situationer, og du kan finde din hos os.

Øksens historie

Økser er et af de redskaber, der har allerflest år på bagen. Nogle af de danske fund har vist, at flinteøksen er brugt i Danmark for titusindvis af år siden, og flinteøksehoveder dukker ofte op af den danske muld, når landmanden pløjer sine marker.

I Stenalderen blev øksen brugt både til dagligdagens opgaver såsom trærydning, til at bygge skibe med og lave tømrerarbejde. Økser har dog også været brugt som våben, når der har været behov for at beskytte sig.

I begyndelsen havde øksen ikke et skæfte, men omkring år 10.000 fvt. begynder danskerne at komme skæfter på deres øksehoveder – og det har de haft siden.

Økser er i dag et praktisk redskab, der stadig bruges i stor stil, når vi mennesker tager på ture ud i den vilde natur.