Snugpaks stoftekniske specifikationer

Snugpaks forskellige stoftyper i detaljer

Snugpak anvender mange forskellige typer stof i deres produkter, og navnene i sig selv er ikke altid meget at gå efter. Derfor har du her en oversigt over de forskellige stoffer, med en mere detaljeret beskrivelse af deres egenskaber og udseende. På den måde kan du være helt sikker på hvad du får, når du køber et produkt produceret af Snugpak!

Oversigt

  • Paratex Steelplate 
  • Paratex Micro
  • Paratex Light
  • Reflectatherm
  • Softie® Premier
  • Softie®
  • Aqualight
  • Supersoft
  • Isofibre
  • Paratex Dry
  • TS1
  • Hex Rip Stop
  • Paratex Antibacterial
  • Travelsoft
  • Micro Diamond
  • MultiCam
  • Pile
  • Lightweight Nylon®

 

Paratex Steelplate

Paratex Steelplate anvendes i nogle af Snugpaks fremmeste produkter, og har en god balance mellem æstetik og ydeevne.

Egenskaber:

  • Letvægt
  • Stærkt stof
  • Høj åndbarhed (overfører 12 liter fugt pr. m2 pr. 24 timer)
  • Gode fugtspredende egenskaber
  • Blødt at røre ved
  • Vindtæt efter industristandarder på 3 kubikfod pr. minut (dette holder stærk vind ude, men virker også som foring der holder varm luft inde)
  • DWR (Durable Water Repellent) vandafvisende med en britisk Standard Spray Rating på minimum 4 (de vandafvisende egenskaber kan vedligeholdes ved lavtemperaturstørring i tørretumbler, og ved brug af passende produkter til efterbehandling, f.eks. Nikwax eller Grangers)

Konstruktion af materialet Paratex Steelplate


Paratex Micro

Holdbar, let, meget vindtæt og vandafvisende. Paratex Micro er lavet af robust og tætkonstrueret stof, og er derfor exceptionelt slidstærk, samtidig med at den er blød at røre ved. Idéel til ydersiden på soveposer eller jakker, hvor holdbarhed er vigtigt.

Egenskaber:

  • Meget vindtæt
  • Vandafvisende og åndbar

Konstruktion af materialet Paratex Micro


Paratex Light

Letvægt, meget vindtæt, lavet i vandafvisende stof, exceptionelt åndbar og i stand til sprede fugt væk fra kilden. Idéel til foring i soveposer, og til det mellemste lag i isoleret tøjbeklædning.

Egenskaber:

  • Vindtæt til industriens standard på 3 kubikfod pr. minut
  • DWR (Durable Water Repellent) med en britisk Standard Spray Rating på minimum 4
  • Høj åndbarhed (overfører 12 liter pr. m2 pr. 24 timer)
  • Fugtspredende egenskaber, i stand til at lede fugt væk fra kilden

Konstruktion af materialet Paratex Light


Reflectatherm - isolering

Reflectatherm er et metalliseret stof designet til at reflektere hede og holde på varmen. Det er et højt åndbart materiale som ikke føjer meget til vægten eller størrelsen på produktet, og som giver mindst 15 % ekstra varme, samtidig med at man ikke bider mærke i stoffet ved berøring.

Egenskaber:

  • Specielt belagt med metalliske prikker som hjælper med at holde varmen
  • Glimrende vægt-til-varme ratio
  • Belægningen har ingen indvirkning på åndbarheden

Konstruktion af materialet Reflectatherm


Softie® Premier - isolering

Softie® Premier er lavet på de samme grundprincipper som den traditionelle Softie®, men forbedringer i extruderings- og bindemiddelsteknologien har resulteret i finere, blødere og mere holdbar isolering. Både Softie® og Softie® Premier er eksklusive til Snugpak.

Egenskaber:

  • Holder på varmen, selv når den er våd
  • Vaskbar
  • High Loft, som er let og hjælper med at holde varme (betyder at der er mere luft end fiber)
  • Super fine filamenter (tynde tekstilfibre)
  • Naturligt blødt at røre ved

Konstruktion af materialet Softie Premier

Andre fabrikanters konstruktion af stof

 

 

 

 

 

1. Andre fabrikanters isolering
-   Standard isolering, lige, tykke/fyldige fibre som føles fladt og unaturligt

Snugpaks særlige Softie Premier isolering

2. Snugpaks Softie® isolering
-   Randomiserede fine filamenter skaber ekstra hulrum og loft til at holde mere af den varme luft, samtidig med at vægten holder sig på samme niveau som den almindelige isolering

Softie® - isolering

Softie® er syntetisk polyester og næsten ligesom Softie® Premier-udgaven af stoffet. Softie® anvender superfint garn bundet med speciel kemisk harpiks, som skaber en luksuriøs dunfølelse. Det er skabt fra hæftegarn der spejler kompositionen fra naturlige isoleringer. Forskellige syningsprocesser med garnet anvendes, så stoffet får en mere tilfældig effekt, hvor noget er krøllet, og andet fortsætter med at være som det er. 

Den tilfældige proces resulterer i et produkt der strukturmæssigt minder meget om naturlige isolationsformer, og den måde de virker på. Til trods for al denne teknologi er Softie® stadig nem at tage vare på; den er vaskbar og beholder stadig mange af dens varmeegenskaber når den er våd.

Egenskaber:

  • Holder på varmen, selv når den er våd
  • Vaskbar
  • Super fine filamenter (tynde tekstilfibre)
  • Naturligt blødt at røre ved

Konstruktion af materialet Softie


Aqualight

Aqualight er et let og blødt stof, som har vandafvisende egenskaber. Særlig velegnet til brug i miljøer og i forhold, hvor der er brug for lidt ekstra modstand mod regnskyld og fugt.

Egenskaber

  • Vandafvisende
  • Letvægt 190T polyester konstruktion
  • Silkeblødt stof

Konstruktion af materialet Aqualight

Supersoft

Denne indre foring er 'Supersoft'. Et silkeblødt stof som er specielt vævet til at frembringe et meget holdbart og komfortabelt materiale, der giver en fugtspredende og åndbar foring.

Konstruktion af materialet Supersoft


Isofibre

Fyldt med silikoniserede hulfibrede fibre. De syntetiske fibre er strukturet på en sådan måde, at de fanger varm luft i små hulrum i fibrene. Når de pakkes ud, dekomprimerer hulfibrene, så de springer tilbage til deres normale niveau og giver maksimal fylde.

Egenskaber

  • Holder på varmen, selv når den er våd
  • Nem at vaske og holde

Konstruktion af materialet Isofibre

Paratex Dry

Paratex Dry er et 100% vandtæt stof (hydrofil polyurethanbelægning) med et vandsøjletryk på mere end 5000mm (genstande med et vandsøjletryk på over 1500mm betragtes generelt som vandtætte). Stoffet er tætvævet med en ripstop-konstruktion. Ripstop er en måde at væve på, hvor der sys et forstærket firkantet mønster, som gør stoffet meget slidstærkt. Dette kobles med en hydrofil polyurethanbelægning, der kemisk leder vanddamp fra indersiden til ydersiden (grundet temperaturforskellen mellem inder- og ydersiden af produktet).

Højdepunkter:

  • 100% vandtæt med et vandsøjletryk på mere end 5000mm (genstande med et vandsøjletryk på over 1500mm betragtes generelt som vandtætte)
  • Anvendes kun i systemer der har fuldt tapede syninger
  • Ripstopmønster, der forstærker stoffet
  • Letvægt
  • Slidstærkt
  • Åndbart (vil transmittere op til 7,5 liter fugt pr. m2 pr. 24 timer)
  • Blødt at røre ved
  • Helt vindtæt (fanger og stopper bevægelsen af varm luft i soveposen og beklædningsgenstanden)
  • Yderstoffet er behandlet med DWR (Durable Water Repellant) - de vandafvisende egenskaber kan vedligeholdes ved lavtemperaturstørring i tørretumbler, og ved brug af passende produkter til efterbehandling, f.eks. Nikwax eller Grangers)

BEMÆRK: Dette stof bidrager til en solid ydre belægning hvor den anvendes, og selvom den er designet til at være åndbar, kan der ikke slippe luft nok igennem til at opretholde ånding. For at forhindre kvælning må du ikke forsegle Bivvi-soveposer fuldstændig.

Konstruktion af materialet Paratex Dry

TS1 - stof

TS1 er et let stof i polyester, som har en finish der minder om ruskind. Stoffet anvender en kombination af garn med forskellig tykkelse. Mikrofiber garn (mindre end 1 decitex) anvendes på ydersiden, mens makrofibergarn (3 decitex) bruges på indersiden. 
Makrofibergarnene sys på en sådan måde, at de kommer til at føles som ruskind. Sykonstruktionen gør brug af en af fysikkens grundregler i forhold til vand, navnlig at vand altid vil flytte sig fra et lavt til et højt overfladeareal. Det betyder her, at vandet flytter sig fra makro til mikrogarnet, og derved flyttes vandet fra kroppen og udad.

Egenskaber

  • God til at flytte fugt og damp væk fra kroppen
  • Høj åndbarhed
  • Fibrene skaber et varmt isolerende lag

Konstruktion af materialet TS1 (Thermal Suede 1)


Hex Rip Stop - stof

Hex Rip Stop er et letvægtigt, holdbart kosmetisk ripstop yderstof, som har gode fugtspredende egenskaber og god holdbarhed.

Konstruktion af materialet Hex Rip Stop

Paratex Antibacterial - belægning

Dette produkt er en del af det seneste gennembrud i antibakteriel teknologi, som hæmmer bakterievækst. Det anvendes på ydersiden og foringen af Paratex®-stof i Snugpaks soveposer.

Belægningen resulterer i en reduktion af lugt og behovet for regelmæssig vask af soveposer, så de bliver ved med at dufte friske - idéelt til lange rejser i tropisk klima, hvor temperaturen kan være høj, og der kan være mangel på vaskemuligheder.
Det behandlede Paratex®-stofs gode fugtspredende egenskab og høje åndbarhed er upåvirket af den antibakterielle behandling.

Belægning af stof med Paratex Antibacterial


Travelsoft - isolering

Dette stof er lavet af ultralette, højloftede, fine fibre, som har en fremragende kompressibilitet.
Genstande der bruger dette stof er designet til at være mindre fyldige, men stadig i stand til at præstere effektivt. De lette fibre gør stoffet perfekt til adventure-målrettet rejseudstyr.

Egenskaber

  • Holder på varmen, selv når den er våd
  • Vaskbart
  • Højloftede, super fine filamenter

Konstruktion af materialet Travelsoft

Micro Diamond - stof

Micro Diamond ripstop-stoffet bruges til at give en vandafvisende og let beklædning til dit udstyr. Den lette diamantformede vævning, og glansen fra garnet, giver produkter med dette stof et unikt udseende. 

Konstruktion af materialet Micro Diamond

MultiCam®

MultiCam®-mønsteret blev udviklet for at mindske den visuelle og nær-infrarøde signatur hos en person, der opererer over et bredt spektrum af fysiske omgivelser og sæsoner rundt om kloden. Mønsteret har vist sig meget effektivt i både tests og kamp. Mønsteret blev officielt godkendt som uniformmønsteret for den amerikanske hær i Afghanistan fra 2010, og MultiCam® har derfor vist sig som en solid kamouflage-løsning i mere end bare et enkelt miljø. 

Konstruktion af materialet Multicam

Pile

Luksuriøs tyk fleece-effekt ved luv-vævning (luv er retstående, frie garnender i tekstiler af flor- og velourtypen). Stoffet er designet til at være tæt på huden og trække sved væk.

Konstruktion af materialet Pile

 

Lightweight Nylon

Egenskaber:

  • Letvægts nylonkonstruktion
  • Gode fugtspredende evner, som betyder at sved hurtigt ledes væk fra kroppen

Konstruktion af stoffet Lightweight Nylon