Wolverine 1000 Mile Boot
Er du til rå stil, godt design og masser af komfort, når det kommer til at vælge fodtøj til trekking, vandring, gåture eller andre outdoor aktiviteter?
Wolverine 1000 Mile Boot hører til nogle af de mest ikoniske, populære og komfortable støvler, der har været på markedet siden 1904, hvor den amerikanske producent lancerede dem første gang.
I dag finder du de rustikke, ergonomiske og modstandsdygtige støvler i mange forskellige størrelser, og du kan vælge model til både mand og kvinde.
Mere information om Wolverine 1000 Mile Boot
Wolverine er en amerikansk producent af arbejds- og outdoorsko, som har været på markedet i mere end 135 år. Fælles for alle produkterne hos producenten er det store fokus på høj kvalitet og godt design. Der bruges originalt kernelæder til fremstillingen af hver en sko og støvle, og designet af fodtøjet bygger på tæt samarbejde med de mennesker, som hver dag gør brug af produkterne.
Wolverine har samarbejds- og kundeaftaler med flere store virksomheder indenfor industrien og leverer hvert år sikkerhedssko til de ansatte. Det er både erhverv og dedikerede outdoor-mennesker, der hører til producentens primære kundegrupper.
Der findes 6 primære sko og støvler, som Wolverine er kendt for, og som har været produceret og forbedret igennem flere årtier. Den amerikanske producent samarbejder med nøje udvalgte leverandører indenfor både læder, gummi og tilbehør til støvlerne.
Er trekking eller vandring en del af din livsstil, har du brug for støvler, der aldrig svigter dig – uanset vind og vejr.
Derfor er Wolverine 1000 Mile Boot en klassiker
Der er flere grunde til, at 1000 Mile Boot støvlen er favoritten hos mange passionerede trekkere. Støvlen er skabt til netop vandring i vanskelige forhold, og den er udviklet med en kraftig sål, så du kan stå godt fast.
Wolverine forbedrer og udvikler fortsat på deres legendariske støvle, så den hele tiden lever op til de krav og behov, trekkere har til fodtøjet.
Hver en 1000 Mile støvle tager 28 dage at fremstille, og hovedparten af produktionen foregår i hånden. Teknikken til syning af læder bygger på over 100 års gammel tradition og har været respekteret og anerkendt i al den tid, som Wolverine har specialfremstillet støvler.
Det er ikke tilfældigt, at ”Wolverine 1000 Mile Boot” har fået sit navn, der giver reference til fysiske afstande. 1000 miles svarer til omkring 1.600 km. og refererer til den distance, som det er muligt at gå med støvlerne i én strækning uden gener. En distance, der er så godt som umulig at klare for de fleste mennesker.
Læder fra en af verdens førende producenter
Det er Horween’s Leather, der holder til i Chicago, som står for leveringen af højkvalitetslæder til Wolverine. Horween’s Leather er iblandt de ældste firmaer i verden, som forarbejder og raffinerer læder og sælger videre til kvalitetsfokuserede producenter. Den store fordel ved at have Horween’s Leather som leverandør af råmateriale er blandt andet, at lædervirksomheden deler de samme værdier som Wolverine. Det gælder blandt andet i forhold til fremstillingsprocesser og holdning til slutprodukt. Horween’s Leather har eksisteret siden 1905 og har alle dage specialiseret sig indenfor raffinering af læder.
Læderproducenten sætter en ære i at forarbejde naturmateriale med samme teknik, som har været anvendt i mere end 3 generationer. Det er en miljøvenlig og skånsom teknik, der sker via manuel forarbejdning, og hvor der tages hensyn til hvert et stykke unikt materiale.
Ikonisk støvle, der følger med tidens trends og kundernes behov
Oprindeligt blev Wolverine 1000 Mile Boot designet i én farve, og den var henvendt til mænd, som arbejdede hårdt hver dag. Det var arbejderklassens mænd, som var fysisk aktive med at anlægge jernbaner, og hvor der var behov for solidt og kraftigt arbejdstøj- og sko, der kunne holde til den store belastning.
Tiden og behovene har ændret sig, og Wolverine producerer i dag deres ikoniske og populære støvle til både mænd og kvinder.
Det er ikke kun anvendelsesformål og design, der ændrer sig med tiden. Ønsker i forhold til look påvirkes også af tidens trends. Du kan købe din Wolverine 1000 Mile Boot i forskellige farver med hensyn til udseende af læder. Når du køber udstyr til outdoor-livet, skal det både matche dine praktiske og dine fysiske behov, og udstyret skal derudover komplimentere din stil og personlighed. Alle elementer tager Wolverine højde for.
Stilren og alsidig støvle til både trekking, gåture og kontorarbejde
Hvor det i starten var det fysisk hårde arbejde i naturen, som Wolverine 1000 Mile Boot blev skabt til, er der i dag forskellige mennesker og målgrupper, som hver dag anvender de stilrene og komfortable støvler.
Det er læderet, der er den primære årsag til støvlernes alsidighed. Læder er et enestående naturmateriale. På én og samme tid er det både elegant og råt, og det er både slidstærkt og fleksibelt. Det særlige ved egenskaberne omkring læder er, at det bliver mere blødt og medgørligt, des mere det anvendes og udsættes for bevægelse. I praksis betyder det, at du efter 1-2 måneder vil få større komfort med dine støvler. Du skal ”gå dem til”, så designet af læderet tilpasser sig din gangart og dine bevægelser omkring fødderne.
Når du sørger for at vedligeholde og pleje læderet på dine højkvalitetsstøvler, kan du se frem til at få glæde af dem i mange år fremadrettet. Ved at pleje læderet opretholder det sin modstandskraft overfor kulde, fugt og vand, og det vil hurtigt tørre igen. Dermed kan du bruge støvlerne til gåture med hunden, kontorarbejde, trekking og camping.
Køb den perfekte model af Wolverine 1000 Mile Boot
Det er vigtigt, at du er grundig og velovervejet, når det kommer til valg af rette støvler. Dit fodtøj spiller en afgørende rolle for din fysiske trivsel, og det har stor indflydelse på, at du ikke overbelaster hverken ankler, knæ, lænd eller ryg.
Wolverine 1000 Mile Boot er udstyret med en solid og kraftig sål, der giver dig et godt greb, når du går på ujævnt terræn, eller når underlaget udenfor er glat.
Du kan vælge mellem forskellige modeller af klassikerstøvlen i forhold til look:
- Rust
- Black
- Black (gum)
- Brown
- Cordovan no. 8
- Tan
- Wheat
- Cognac
De forskellige betegnelser og navne på støvlen refererer til farven på læderet. Samtlige støvler er produceret med naturligt læder, der ikke er blevet behandlet med kemikalier eller farve. Mens mænd kan vælge mellem 8 forskellige modeller, producerer Wolverine 2 udgaver til kvinderne – hhv. i sort og brun.
Det er ikke kun looket, du skal tage højde for, når du vil have den rette Wolverine 1000 Mile Boot til dig selv.
Som noget nyt har Wolverine lanceret en særlig udgave af deres udødelige støvle, der er lavet med en gummisål (”Black Gum”- modellen).
Klassisk sål eller sål af gummi?
På den klassiske model af Wolverine 1000 Mile Boot er sålen lavet af kork, blødt træ og med en afslutning af fleksibelt gummi. Eftersom kunderne begynder at anvende støvlerne til andet end aktiviteter i naturen, tilpasser Wolverine sig behovene. Den nyeste lancering fra den amerikanske producent er ”Gum”-modellen. Støvlen er i design og model helt magen til den klassisk form. Den eneste forskel er materialet af sålen. Som navnet på den nye model indikerer, er sålen lavet af 100% gummi. Dette giver en mere blød fornemmelse, og det kan være den rette model for dig, som primært kommer til at bruge din støvle i hverdagen og på arbejde.
Du skal være opmærksom på, at gummiet har en mindre modstandskraft sammenholdt med sålerne af træ og kork. Er det støvler til trekking og udfordrende terræner, du er på udkig efter, kan det svare sig at vælge de originale modeller med kombinerede materialer på sålerne.
Fordelen ved den nye model med 100% gummisål er dels vægten af støvlen og dels prisen. Gummiet vejer mindre sammenholdt med træ, og det er et mere budgetvenligt materiale. I hverdagen og på arbejde har det komfortmæssig betydning, at du ikke belastes i ben og lår af vægten fra dine støvler. ”Gum”-modellerne koster cirka 1/3 af prisen i forhold til den klassiske model.
Sådan vedligeholder du dine Wolverine 1000 Mile Boot
For at få mest værdi og anvendelsesglæde med dine komfortable og stilrene støvler fra Wolverine, gælder det om at pleje læderet korrekt. Det bedste er at bruge en speciallavet læderfedt, der kan købes i bøtter. Læderet skal smøres ind og fugtes, så det bibeholder sin naturlige elasticitet og modstandskraft.
Hvis ikke du får smurt og plejet læderet med fugt, vil materialet lettere og hurtigere ”knække” på de steder, hvor det bevæger sig mest. Det vil særligt være på punktet forrest på støvlen, hvor du bøjer forfoden, når du går.
Det anbefales, at du smører dine læderstøvler minimum 2 gange om året.
Læs også gerne vores guide her.
Forlæng levetiden på din kvalitetsstøvler med ekstra tilbehør
Det er ikke kun læderet, der er udsat for belastning og slid på dine Wolverine 1000 Mile Boot. Snørebåndene bliver med tiden flossede, når du bruger dine støvler regelmæssigt. Der er ingen grund til at slide unødvendigt på snørebåndene, der har stor betydning for støvlernes pasform på og omkring dine fødder. Du kan med fordel købe supplerende snørebånd i enten sort eller brun farve, så du kan forlænge levetiden med dine støvler og bruge dem i det omfang, du ønsker.
Hvis du er til den rå look eller bare på udkig efter nogle meget holdbare støvler, så er 1000 Mile støvlen helt klart en af de modeller, du skal kigge på.
Støvlen er tæt, så den holder skidt og snavs ude i store mængder uden at du skal gå på kompromis med kvaliteten. Nyd støvlen enten med lange ture eller til daglig på jobbet.
Støvlen blev fremstillet til arbejderklassen i USA, hvor mange jernbanearbejdere brugte dem, da det garvede læder kunne holde til den hårde fysiske belastning, der har været ved at gå igennem naturen i USA.
Så er du på udkig efter en støvle som kan holde til outdoorbrug så er denne helt rigtig.