Snugpak Soveposer

Snugpak er en af de mest kendte og førende producenter af soveposer. Skal du på overlevelses- eller vandretur i det fri med overnatning, vil Snugpaks soveposer være en sikker vinder til turen.

De er kendt for deres smarte design, der hele tiden overrasker med nye funktioner og den kompakte volumen, alle deres produkter har. Det gør mærket ekstra populært blandt jægere, militær og almindelige outdoor-entusiaster, når behovet for praktisk, kompakt oppakning og kvalitet er afgørende.

Hos OutdoorPro har vi et bredt udvalg af mange forskellige soveposer fra Snugpak, så du kan blive klar til turene i det fri. Klik her for at scrolle til bunden for at læse mere om Snugpak!

Mere information om Snugpak Soveposer

Sådan pakker du din Snugpak sovepose nemmest og bedst

 

Smart outdoor-udstyr siden 1977

Snugpak er oprindeligt fra Yorkshire Dales i Storbritannien, hvor de siden 1977 har produceret smart udstyr til udendørsentusiasterne.

Englænderen Brett Harris så en mulighed i markedet, da han under sit arbejde som reparatør på en boreplatform konstaterede, at hans amerikanske kolleger bar sikkerhedsveste. I England kunne han ikke skaffe sikkerhedsveste, så Harris begyndte selv at fremstille dem.

I begyndelsen solgte Harris sine sikkerhedsveste på et lokalt marked i weekenderne, men efterspørgslen blev hurtigt så stor, at han kunne ansætte en syerske. Med syersken på holdet kunne han udvide sortimentet til at indbefatte blandt andet soveposer, der for alvor satte gang i produktionen.

Siden begyndelsen i 1977 har Snugpak kun vokset sig større og større. Alle deres produkter produceres på den samme fabrik i West Yorkshire. I dag er det et af de mest kendte brands over hele verden, der producerer tøj, udstyr og sovegrej til både militær, professionelle outdoor-folk og naturelskende amatører.

Derfor skal du vælge udstyr fra Snugpak

Når der er eventyr i det fri på programmet, skal du være klædt rigtig på og have det rigtige udstyr med dig – ellers bliver det hurtigt en kedelig fornøjelse. Med godt udstyr fra Snugpak er der mange fordele.

Kompakt og let

Alle Snugpaks produkter er lavet til at være lette og kompakte, så de ikke optager for meget plads i oppakningen. Det er en stor hjælp, hvis du selv skal bære alt udstyret til dine oplevelser i det fri.

Det kompakte design og den lette vægt har særligt gjort deres soveposer populære, fordi de intet fylder i forhold til deres gode isoleringsevne.

Holdbart og pålideligt

Kvaliteten af Snugpak er til at regne med. Materialerne er nøje udvalgt med øje for outdoor-oplevelser, så du får udstyr, der er skabt til at kunne modstå naturens vind og vejr. Med mange års erfaring i branchen og kunder hos militær i ind- og udland, er udstyret altid i høj kvalitet.

Innovativt

Alle produkter er fremstillet på den samme fabrik i England, hvor dygtige fagfolk konstant innoverer deres designs. Derfor kan du konstant finde nye og spændende produkter fra Snugpak, der er særligt udviklede til professionelle og amatører indenfor outdoor.

Professionelt udstyr til udendørsentusiaster

Uanset om du er professionel og ude i naturen hver eneste dag, eller du blot overnatter i shelter en gang imellem om sommeren, er udstyr fra Snugpak et godt valg. Deres udvalg af produkter spænder bredt, men er særligt rettet mod overnatning i det fri. Med udstyr fra Snugpak i rygsækken er den gode nattesøvn garanteret.

Militærenheder tog i 1990 producenten til sig, og de laver derfor en stor del af deres sortiment i den mørke militærgrønne nuance. Du kan dog også finde deres produkter i andre farver, hvis du let vil kunne genkende din sovepose eller regnslaget på farten.

I Danmark er de leverandører til det danske jægerkorps, så du får noget af det bedste på markedet, hvis du vælger Snugpak. Mest kendt er virksomheden for deres soveudstyr, der gør overnatning i det fri til en leg.

Sæt lejr med Snugpak

Skal du overnatte under åben himmel, sikrer Snugpak altid en let måde at sætte lejr på. I deres udvalg af forskellige produkter finder du både smarte shelters og telte, du nemt kan sætte op. På kort tid får du skabt gode betingelser for afslapning og søvn midt i vildmarken.

Alle Snugpaks produkter er kompakte, så de fylder mindst muligt i din oppakning. Derfor kan du nemt få plads til teltet eller shelteret i rygsækken, når du skal på overlevelsestur, hvis du vælger en model fra det kendte brand. Se vores udvalg af telte fra Snugpak her - du bliver ikke skuffet!

Har du brug for ekstraudstyr i form af ekstra pløkker og teltstænger, har du mulighed for at finde det hele hos os. Hos OutdoorPro er vi forhandlere af en bred vifte af produkter fra Snugpak, så du kan få det hele hos os, når du skal overnatte i det fri på en let og bekvem måde.

Praktisk opbevaring med Snugpak

Navnet Snugpak er på engelsk et spil på ordene for at pakke kompakt. Det ligger derfor implicit i navnet, at deres produkter sikrer en nem oppakning med alt, du har brug for.

Snugpak har udviklet en række tasker, rygsække og kufferter, der er lette og nemme at pakke med udstyr til overlevelsesturene. Taskerne er ergonomiske, så de sidder behageligt på kroppen, og de er lette i forhold til, hvor meget de kan rumme. Du får derfor god plads til alle dine sager med en taske fra det kendte mærke.

Vil du gøre oppakningen endnu mere overskuelig, kan du vælge at investere i nogle af de smarte opbevaringsløsninger. Med mindre poser, tasker og toilettasker kan du pakke din rygsæk eller oppakning, så alting er let at komme til. Her kan du f.eks. købe Snugpaks Dri-Sak.

Lover vejrudsigten regn eller sne, kan du tilføje et smart overtræk til din taske eller rygsæk, f.eks. med denne Aquacover. Så bliver dit udstyr og tøj ikke vådt, selvom der kommer vand ned fra oven – eller andre sider. Du kan få det hele hos os, og har du spørgsmål til produkterne, kan du altid kontakte os.

Hold dig varm og tør i felten

Hos OutdoorPro ved vi, hvor vigtigt den rigtige påklædning er for dine oplevelser i naturen. Den forkerte påklædning kan være ødelæggende for oplevelsen, og derfor forhandler vi godt tøj og udstyr fra Snugpak, der holder dig varm og tør.

I vores udvalg af tøj fra det anerkendte mærke finder du blandt andet

  • Regnslag
  • Jakker
  • Huer

Med en god jakke er du sikret mod vind og vejr, og har du regnslaget med, slipper du for at stå gennemblødt i vildmarken.

En hue kan være kronen på værket, så du holder øre og hoved behageligt tempereret, selvom det er koldt udenfor. Se vores udvalg af jakker fra Snugpak her - du finder det hele hos os!

Find Snugpak hos OutdoorPro

Skal du overnatte i det fri, vil vi klart anbefale dig at tage et kig på vores udvalg af udstyr fra Snugpak. Med udstyret i orden kan du sagtens få en god nats søvn i vildmarken. Og det kan være afgørende for, om du kan klare de fysiske udfordringer, som der altid vil dukke op, når du udforsker naturen.

Har du spørgsmål til nogle af vores produkter, kan du altid kontakte vores kundeservice. Vi ligger inde med en masse viden og erfaring, så vi nemt kan guide dig i vores sortiment.

Uanset hvordan du skal overnatte i det fri, bliver det hele mere kompakt, let og bekvemt med smart udstyr fra Snugpak.